1969-74 i Skenkelsø /Ølstykke

Jeg kom bla en del hos min ven Øyvind som boede på "vejen" ude i Skenkelsø - og hos hele familien Ougaard der i slut 60 erne og starten af 70 erne - Det var en meget musikalsk familie Flygel i stuen som Øyvind spillede Rock og Jazz standards på - Jørgen tog violinen og søstrene spillede også Flygel (Klassisk) og andre instrumenter jeg ik helt husker- ja alle spillede undtagen moren hun havde gang i meget andet - altså det vil sige musik i alle rum og de gav mig lov til at lege med lidt lyd på guitar (kling klang) og klaver selvom det sikkert lød ganske forfærdeligt de år - hele familien var lysår over mit niveau musikalsk- men meget pædagoiske og det var inspirerende og lærerigt!
Vi lyttede til Cream og Beatles og vigtigst Øyvind havde en Tandberg spole båndoptager hvor han lavede et par inspilninger jeg ku kun bidrage m lidt rytme -jeg var ik helt go nok men fik øjnene op for det med selv at optage lyd
vi optog en gang et afsnit ad De uheldige helte for at lytte t underlægnings musikken i detaljer- og så lærte han mig temaet t De uheldige helte på klaver- av den sku jeg lige op og øve når jeg kom på besøg men den blev de lidt træt af jeg klimpede altid - forståetligt nok haha  

Det gav mig lidt blod på tanden også da jeg flyttede ind til København hos min far i hans lille 2 værelses- selvom han hele tiden sagde (når jeg  tog Guitaren og øvede)- Knægt!!!- det altså ikke noget øvelokale, ja der var sku ikke meget hjælp at hente der jeg måtte øve indspille når han var på arb men  jeg måtte ta mig sammen og finde bolig andetsteds det var også på tide-Øyvind kendte Ole trommeslager jeg ku flytte ind i hans kollektiv i Helgolandsgade, holdt et par år så måtte jeg videre ;)

Jeg mødte Steen, som var tillidsmand, dengang jeg arbejdede på Bing & Grøndahl. Han inviterede mig med i et orkester – og jeg tænkte: Fedt, musik!

Det viste sig så hurtigt, at det ikke bare var et band… det var nærmest et politisk møde med instrumenter. De var så venstreorienterede, at selv Karl Marx nok havde sagt: "Rolig nu, kammerater."

Hvis jeg var blevet hængende lidt længere, var jeg sikkert endt som kampsoldat i de Revolutionære Socialisters Forbund – med guitar i den ene hånd og megafon i den anden. Puhada! Jeg nåede heldigvis at flygte i tide og begyndte i stedet at spille helt almindelig musik uden politisk slagside og revolution på dagsordenen.

Senere møder jeg Lars, en guitarist fra Virum. Han arbejdede med avanceret mikrofonudstyr hos Brüel & Kjær, så der var virkelig styr på lyden. Vi lavede nogle ret spøjse optagelser hjemme hos ham og forsøgte at skrue nogle numre sammen. Det lød faktisk super fedt – teknikken sad lige i skabet – men projektet kom aldrig rigtigt videre. Det blev ved de gode intentioner og nogle mystiske båndoptagelser.

På et tidspunkt render jeg også ind i Bjarne og hans elskede Gibson. Vi prøver lidt af hvert musikalsk, og en aften møder vi Gorm på et diskotek. Ud af det starter vi bandet Casca. Besætningen var:

Maller på keyboard, Gorm på trommer, Bjarne på bas/guitar og vokal – og mig selv på Vokal bas og indimellem rytme guitar.

Vi møder også Jens fra Pladecassetten i Rødovre, som låner os en kælder til øvning i Rødovre Stationscenter. Der var gang i den – mamamia!

De år spillede vi en masse mærkelige og mildest talt underbetalte jobs. Til gengæld lærte vi en del. Heldigvis findes der ingen optagelser fra dengang… for kønt var det sgu ikke.

Vi var tilknyttet et bookingbureau, men Gorm havde en strategi:

Vi skulle tage alle lortejobsene de første par år for at få foden indenfor.

"Det betaler sig i længden," sagde han.

Tjah… først smuttede Bjarne. Jeg holdt et halvt år længere – og så var det også ud for mig. Jeg orkede simpelthen ikke mere røvballe, selvom det indimellem faktisk var ret sjovt.

På et tidspunkt spiller vi 11 dage i træk på en bar i Helsingør og slutter af nytårsaften. Til sidst var jeg så gennemstegt, at jeg simpelthen drattede ned fra den lille scene.

Og som om det ikke var nok: På vej hjem fra job møder vi en tosse, der helt uden varsel giver mig en skalle.

Ja… sikke en afslutning på aftenen.

Det var vist omkring 1978.

Rock'n'roll, når det er mest… charmerende.

Jeg møder også Anders – bedre kendt som "Mus" – og vi begynder at spille lidt rundt på forskellige værtshuse. Bjarne dukker også op indimellem, så der er sådan en løs musikalsk bande, der kommer og går.

På et tidspunkt møder vi også Stig, som er en af de der irriterende dygtige typer, der bare kan finde på tekster og sange helt spontant – nærmest ud af den blå luft. Man sidder og kæmper med en linje i en halv time, og så siger Stig pludselig: "Hvad med den her?" … og så sidder den der bare.

Imens havde jeg i et par år siddet derhjemme og nørklet løs på min Akai spolebåndoptager med det smarte system sound on sound. Det var lidt hjemmestudie på stenaldermanér: optag, overspil, optag igen – og håb at båndet ikke gik i kludder.

Til sidst tænkte jeg: Der må altså ske noget nu.

Så jeg optog et kassettebånd og sendte det ind til Danmarks Radio. Man tænker jo normalt, at sådan noget ryger direkte i en skuffe mærket "Tak for indsatsen".

Men pludselig kom der svar!

Fra et program der hed "Musikalske Venner". De ville gerne have mig til audition.

Der fik jeg så lige pludselig kolde fødder. Rigtig kolde.

Så jeg ringede straks til Anders Mus og spurgte:

"Øh… hva' siger du til at komme med i fjernsynet?"

Han sagde selvfølgelig ja.

Og vupti – i 1980 sad vi pludselig i DR's lørdag aften TV. Jeg spillede en af mine egne sange (indrømmet den forsvandt ud i glemslen), og sammen spillede vi nummeret "Bussemanden", som vi havde skrevet året før, den ku rigtig mange huske i måneder efter TV optræden, selvom vi var tydeligt nervøse- vi sku nok ha stivet os af på en tår øl som vi normalt gjorde, men ved denne optagelse i TV var vi tørlagt ;)

Min far havde dog ikke helt samme nerver som os.

Han var så bange for at se os kvaje os på landsdækkende TV, at han gik på værtshus fem minutter før udsendelsen startede.

Så han fik faktisk aldrig set vores TV-debut.

Det var ellers i "Musikalske Venner" med Steen Bramsen.

Til gengæld blev den gamle senere ret stolt, da det – efter en del bøvl og slid – lykkedes mig at udgive en singleplade nogle år senere sammen med Tajmer og hans pladeselskab.

Den plade tog jeg så rundt til min fars – og vores – lokale stamværtshuse og fik sat i alle jukeboxene.

Min far spillede den konstant.

Og når han trådte ind ad døren, sørgede gæsterne også lige for at trykke på knappen.

Til sidst var folk nok en smule trætte af den plade.

Hvilket egentlig ikke er så mærkeligt.

Men Hr. Pedersen var lykkelig – og så var missionen jo egentlig fuldført.

Stig lokker mig med i et ungdomsteaterstykke, som bliver sat op i Settlementet på Vesterbro. Der støder jeg også på Hanne, der drømmer om at komme på de skrå brædder – og som jeg ender med at gifte mig med i ’85. Hanne synger kor på flere optagelser, som jeg på et tidspunkt vil prøve at smide op her på siden – demoer fra virkelig gamle dage, av altså, men også ret sjove.

Vi skriver nogle af sangene til stykket sammen, men ret hurtigt hopper Stig af – han gider simpelthen ikke instruktøren og hele cirkusset. Jeg fortsætter og møder en masse skøre og skønne mennesker i de år og får lavet 6–7 sange til stykket “Sidste dag i morgen”. Jeg indspiller dem med en flok musikere, som instruktøren parrer mig med, og det bliver en ret festlig periode med musikken, selvom jeg tydeligt kan mærke, at jeg roder rundt i alle mulige genrer på én gang.

Tajmer inviterer en kendt producer fra DR ind for at se min optræden, som kun fylder lidt hist og her i forestillingen. Det giver vist bagslag – de smutter i pausen, og Tajmer er sur som en citron. Men vi var jo også bare unge, glade amatører. Pyt, det kunne jeg alligevel ikke lave om på, kan jeg huske, jeg tænkte ;)

Jeg møder Jeppesen brødrene Lars på trommer og hans bror på bas på det tidspunkt i start 80erne er jeg ved at blive godt træt af at vandre rundt på værtshuse m Anders og spille (det alt for hårdt for mange øl for lidt mad og søvn)  laver en del indspilninger fostex hjemme indspilninger m Lars og jeg ender jo også med at starte en version et af Hatband i stedet for at vandre rundt på værtshuse og spille med Anders og Bjarne istedet begynder jeg at komme i det der hedder vognhjulet Nørrebro folkemusik klub og spiller solo til deres åbne arrangementer en dag kommer en DJ forbi fra Danmarks Radio som synes en numre er sjove han kontakter Eugen Tajmer (Dansktop Pladesmed som kender alt og alle) og de kigger forbi en dag og hører mig spille det ender med en kontakt der og Tajmer vil udgive en single plade med mig alt går så hurtigt lige pludselig - jeg når ikke at tænke mig om hmmm og da Øyvind høre Tajmers ide om singleplade foreslår han jeg skal slå koldt vand i blodet - han vil forsøge at lave en demo med mig og nogen musikere fra Sylvester og Svalerne (uden at ku love mig noget) de har hittet tidligere med Eva Madsen og "mormors kolonihavehus"  desværre lytter jeg ikke til Øyvind og vælger plade pladeudgivelse m Tajmer-måske knap så smart ;)

Inden Tajmer og pladeudgivelse 82 har jeg jo fået PP og Hatband i gang med mine numre på godt og ondt - Bjarne gik hurtigt ud men kendte Henrik som var go på guitar- En Thomas fra Teater band var på Bas - men da så single plade sku indspilles var ingen pludselig go nok af dem jeg kendte øv selv Thomas Bas blev skiftet ud ham ku jeg godt li-go fyr men måtte sige han ik ku være med- Bjarne fik dog lov - Jeg fandt jo en trommeslager som ville ha sit eget hold - saan var det- sikke noget rod ingen tid til at øve før indspilning og optagelse blev også derefter- fandt ud af hvor vigtigt det var man styrede (det gjorde jeg vist ik;) tingene skete bare- når jeg hører indspilning er der et sted hvor jeg ikke rammer tonen i omkv (det hører jeg altid haha) utroligt der ik lige var en som sagde- den tar du lige om mester! - men op i røven m det - det hundrede år siden bare spøjst at tænke på-og det var da meget sjovtjeg kom heldig vis ud af det Tajmer show i en helvedes fart,-Han prøvede da at få mig ud på scenen og Ekstra blads interwievet m foto (Journalist RUD måtte da ha skyldt Tajmer en tjeneste hah) - Jeg spillede til en reception han holdt i forbindelse m hans firma jubilæum gå ud midt på gulvet og spil sagde han uha ik nemt- jeg var et mindre indslag i Lions Club i Falkoner Centret sammen m en masse kendte (husker Poul Kjøler m pagehåret og nogle kendte skuespillere og Lasse og Mathilde) alle i hans "stald" men jeg var nok ik helt klar- stod der i min Islænder trøje på en kæmpe scene haha- jeg var også i DR Radio til privat arr hos DJ Johannes Rasmussens (en meget flink og go mand)- 60 års dag og sku spille et par numre det var jo hans fortjeneste jeg mødte Tajmer- men jeg og Tajmer har ik været ærlige overfor hinanden- han tror han ku lave mig til sjov person for børn i tv som sad og fjollede m min guitar (ala bubber el noget i dont know) og af den vej få mig kendt -den fangede jeg ik helt var ik specielt sjov når jeg selv ska sige det haha-og jeg troede lidt naivt jeg ku trække Tajmer og managment konen Annelise (tror jeg hun hed) hun var min manager over til noget mere Rocket musik af bagvejen- men det går helt galt han sender mig ud på nogle mærklige jobs i indkøbs centre og lign og jeg ber om at vi stopper efter kort tid 1 år tror jeg- tror også han var glad for at slippe af med mig.. fejlskud 

I starten lyder det med at gå rundt og spille på Værtshuse jo meget charmerende og romantisk- men det var det langt fra - vi var jo sjældent inviteret eller ædru- og blev indimellem også smidt ud med fuld musik og askebægeret i nakken og jeg har det også dårligt med at gå rundt med askebæger og samle små mønter havde det lidt som om vi tiggede- Anders var fløjtende ligeglad med det saan var han- Engang mødte vi nogle Finske gutter og gutinder som syntes vi var goe til at synge og spille- vi sad på deres værelse på Nørrebro et sted spillede og drak og vodkaen og spritten tog voldsomt over  - pludselig blev vi truet med knive- vi slap da heldigvis fri -jeg fatter ikke vi aldrig anmeldte det- det ku ha gået grueligt galt- men der også de positive oplevelse feks hvor vi vadede direkte ind i vise vershus tivoli -Anders pressede på og vi endte med at spille et par numre i en pause den hyrede kunstner holdt- lidt vildt -eller engang vi fandt en pung tog og afleverede på adressen- de blev så glade og vi var initeret til en 3 dages fest m alt betalt- men det måtte ha en ende jeg sku jo også passe et arbejde- noget Anders ikke rigtig gik op i- han var jo livskunstner på offentlig forsørgelse .. det var ikke helt go indstilling- jeg holdt fast i at arbejde- og fik jo også familie- så ska der mad på bordet, bolig,,saan var det

Den første udgave af PP & Hatband sluttede vi i 84 den med Jeppesen brødrene jeg syntes ikke vi kom nogen vegne (blev utålmodig;) så jeg kontaktede min gamle ven Ole fra kollektivet hvor jeg boede i 78  som spillede trommer i Sylvester og Svalerne  og han fandt en bassist/og sax og nogle musikere jeg kendte/Hanne på Kor og Clazz Key og Henrik Guitar og lavede en indspilning af "vi springer ud" og "musik i gaden" det blev dyrt og gjorde ondt mega ondt anede ik hvordan jeg sku promovere den over pladeselskaber (var advaret) og blev ikke helt så godt som jeg havde håbet - jeg tabte overblikket og sang ik godt-desværre - havde lyden inde i hovedet men var meget svært at formidle videre til musikerne som helt sikkert gjorde alt hva de kunne for mit projekt hmm men året efter fik jeg en ny chance i musikalske venner DR TV jeg  havde planlagt at spille Troubadur til audition (var helt ny lidt ufærdig) men de spurgte om jeg havde en anden sang og det endte med at jeg spillede solskræk i lørdags TV - sang passede muligvis ikke til tiden-ka godt være-  men sådan er der så meget det var sjovt og spillede jo i DR TV sammen med Finn Zieglers Orkester og blev en udmærket optagelse.   Efter et års tid med lidt stilstand (fik råd t en 4 spors optager og laver en del )men er ikke rigtig udadvendt på musikken- _ møder nogle musikkere som arb m nogle indspilninger og mangle sanger- lyder faktisk meget ikke dansk selve musiken - jeg prøver på bedste valby engelsk at skrive tekster og ligge stemme t deres hæjtravende pompøse demoer- det er lige ved og næsten men det kommer ik rigtigt ud af deres studie så jeg mister tålmodigheden noget jeg er ret go til at udvikle når intet sker båpp båpp - heldigvis så render jeg ind i nogle gutter via Stig -tak Stig;)- (Lars og Søren Søegaard - Kim Wilde og Henrik )som mangler en sanger og vi starter så et orkester- som får navnet Cubenix hmm hvor kom den lige fra- jeg ka virklig ik svare haha- Det bliver en spændende process der varer en fire-fem år frem til 92 vi får prøvet rigtig meget og laver blandt andet en sjov video haha som kun vi selv syntes var sjov ;)-et kæmpe arbejde men vi bliver også kontaktet af folk fra DR da vi har sendt et bånd ind til noget der hedder Båndbixen  vi kommer i DR radio og ska fortælle om bandet mens der blir spillet flere af vores sange- vi ender med at komme ind og spille live i Danmarks Radio--vi kommer også på den utrolige tur til Moskva i 91 men det vil jeg fortælle om i det andet opslag ;)

Start 90 erne blir lidt heftige puha- jeg er arbejdsløs - Cubenix igang og Hanne hjælper mig ind på Rytmisk Center i 3 mdr dagskole (meget spændende møder mange nye musikere- får afprøvet/forbedret min vokal og flyttet nogle musik grænser) og så troede jeg lige pludselig jeg var ung igen og ku gå ud hver aften ups de var jo en del yngre, kom nu gamle haha- men blir nok overmodig starter op m min ven Perry og Rotten Roots (Regagae /ska trio hvor jeg spiller bas)- ik nok med det så starter vi også The Flying Elephants Blues band hvor jeg også spiller bas med Tommy -Stig-Blues Jim og Joe Larsen grund til jeg vil være med er at jeg søger band som ka spille på små scener- og fordi jeg træt af for få jobs m Cubenix - det lidt for stort og tung konstellation åbenbart vi slæber rundt på rigtig meget anlæg  gider ikke smadret ryg i den alder  - og så starter provo sound - men det er en helt anden historie...i 78/79 Laver vi et nummer Amok ret fed musik syntes jeg vi kæmper en del m udtrykket- ik specielt stolt af teksten idag, men pyt- nogle ligger mærke t numret faktisk også Jan Sneum fra DR Radio han inviterede os ind t samtale i Båndbixen DR og senere fik vi lov at spille en halv time live i radion i det kendte studie 3 på Rosenørns Alle meget spændende- sjovt nok fik vi den ide at lave musik video på numret et kæmpe projekt m minimum budget lokker mange med i produktionen også min goe veninde Birgit som spiller min skrappe kone i video- mama mia desværre var der lidt for meget "skuespil" eller mangel på samme ingen gider se video det går langsomt op for mig/ og os i bandet - mimede t musikken uhaha- det var heller ik lige min stærke side og video var  meget tung i røven og kom aldrig rigtig ud- jeg tænkte jo det sku være lidt MTV agtig men forstod ik helt mediet- men spændende process m alle de locations vi brugte..

Provo Sound- Stig og jeg havde længe lille drøm om et sted hvor man ku mødes om musik og evt sidde og indspille på lidt fælles udstyr vi forsøgte også med et andet rum uden held- vi sad jo hvert vort sted og rodede med demoer og lign - ka huske en gang Stig havde B- Joe bandet Azurit hjemme i lejligheden og de sad og mixede nogle optagelse holy shit hvordan ku det gå det var mega højt- jeg øvede også en gang på 3 sal i lejligheden hvor jeg boede altså dog-  uden trommer båp båp hihat og lilletromme bas osv men underboen den gamle dame hun kiggede underligt på mig dagen efter- arme stakkel

kort fortalt - Stig aftaler med en mand som har mindre firma i kældern v siden af Folkets Hus (Nu Vega) at der er et rum han ik bruger- Stig ka leje det billigt- men det ligner 10 års arbejde frem i tiden - vægge ska spules ned ingen strøm ingen dør osv osv osv - men Stig spytter i hænderne og går bare igang- m højtryks spuler og stort værktøj vi andre kommer langsomt til- vi tror nok ikke helt på det- men det ender da med at bli lille fint musik øvelokale på Vesterbro i kælder niveau!;)  

Provo Sound version 2 ved siden af det lille musikrum i kældern ligger et kæmpe lokale ubrugt hen - levn fra den tidligere badeanstalt Lyrskovsgade meget højt t loft spøjse jern konstruktioner m gange over gulv niveau- langsomt kommer aftale m firmaet om også at leje det og små spontane fester blir pludselig t store og meget store fester m livemusik/bar og fadøl i stride strømme en kontakt t kommunen kikser om at lovlig gøre det- dette sted er ik egnet m t live musik sir embedsmændende- lidt sjovt at der år senere efter vi er kylet ud - opstår spillested der nede m kommunens velsignelse - det Nuværende "Basement" - ja sådan kan det gå men det var altså Stigs ide /vision fra starten -løb bare lidt af sporet desværre - lille sjov historie er at da vi holdt en åbning af "provo sound" dukkede alle mulige op - bla 3 ovre fra Medley studierne m en lille gave - det gik jo fra mund t mund når vi havde arr og rygterne svirrede på vesterbro - de må ha skrald grinet på vejen hjem over vores lille musik rum m det sjove navn- der var jo også folk som syntes det lidt for smart m de store fester og det hele sluttede m en kæmpe gang bøllebank i gården - hvor vi til sidst måtte tilkalde policen som undrede sig over det mærklige sted de ikke rigtig kendte;) - vi blev også ramt af indbrud og ku ikke mere forsvare at fortsætte før det gik galt forsøgte vi at oprette en forening så kontakt t kommunen virkede mere seriøs - men på et tidspunkt var vi ved at bli kuppet og så blev den forening opløst det tog ikke mange sekunder så Provo sound døde en stille død...jeg var droppet ud af Cubenix samtidig m trommeslagern Wilmar fik nye legekammerater - ...

  - indtil jeg igen startede version af Hatband op med mange rigtig goe musikere jeg havde lært at kende på Rytmisk dagskole vi prøvede virklig m mange genre - alt for mange måske meen gassen var ved at gå ud af mit eget repertoire syntes jeg- havde jo også familie var gift med Hanne og vi fået Janus i 86 og jeg et rigtig arbejde- så en kort pause var tiltrængt..før det kom dertil startede Rotten Roots v en tilfældighed og det var sjovt at spille bas igen - Perry (englænderen min gode ven) sang sine egne tekster t ska og reggae agtigtig rytme flemming på tromme - spurgte en dag Perry hva handler dine tekster om - det ved jeg ik sagde han og røg en joint, men det lyder godt haha ik så meget pjat

I 90 trooede jeg virklig på Cubenix vi var gode også socialt var vi også gode - og spændende var bla process med at finde musikken - vi jammede det frem udfra keyboard ide eller guitar riff men sjov process teksten fandt jeg så på efterhånden som musikken kom på plads  - vi havde nogle sjove gennembrud indimellem- pludselig ga min søster mig et telefax nr t moskva hvor de søgte vest bands- vi prøvede og faxede en presse ting afsted som søster hjalp med at sætte prof op- og pludselig var vi på vej t moskva - kæmpefestival - ophold betalt interwievs i radio og diverse rundvisninger bla pladestudier mm - kørsel rundt i limo i den ene ende af den røde plads og så ventede han nede i den anden ende var der nogen som sagde RockStars haha vi var færdige af grin i vores sponsorede levis tøj- altså vi var bare et skide garageband groft sagt;) - havde heldigvis fået fået Wilmar m på trommer- så det hang godt sammen- jeg lærte at sige Spaciba (tak på Rusisk haha) sindsyge 7 dage i Moskva lige før Sovjet unionen brød helt sammen- glemmer det aldrig .....

Før vi slutter Cubenix og trækker stikket- blir vi valgt ud til Yamaha Band Explosien hva det så lige  er men man kunne vinde en tur til Japan  -  10 bands såkaldte nye bands-bååp bååp i DK blev valgt ud til at spille i Montmartra Nørregade København- tror vi spillede 3 numre- vi vandt ikke men det var da meget sjovt- Lige inden lykkedes det at spille i det som hed kanal 2 - Lokal tv med numret "Kvinderne i Moskva" 

Stig mødte Ian  - han kom med  guitar og sang nogle af sine sange i Provo Sound og havde indimellem Maria med som også sang på Ians numre - det var faktsik meget fine sange  - lidt delte meninger om Ians vokal - jeg syntes den var ægte ka godt være den svingede lidt omkring pitch indimellem,,der var lidt mange øl indover osv - men han havde noget på hjerte - og vi lavede en række indspilninger dernede 4 spor uha sikke en kamp for at få det til at hænge sammen lidt synd Ian burde ha været i et rigtig studie forløb men det skete ikke - jeg husker stadig sangene og teksterne for de er gode- Die Young spiller jeg indimellem

The Flying Elephants Band - det var så sjovt i starten en stor fest der bare ikke ville stoppe- Vi havde mega sjove jobs men var bedre til at feste end til at øve og alt det kedelige tror ik jeg behøver skrive mere- men en fest var det sgu ;) -jeg har et videoklip jeg kalder t skræk og advarsel ved ik helt om jeg tør ligge det online hahaha...måske en dag- det er fra Karneval cph på Kongens Nytorv 93 tror jeg 

i midt 90 erne holdt jeg mindre pause fra Musik ind til Ole kristensen (Hannes Onkel som jeg jo havde kendt i mange år) inviterede mig ud og prøve m lidt ældre cover numre med en keyboard mand han kendte- første gang vi spillede for folk var til Svigermors Birgits 50 års fødselsdag- og det var festligt-så vi fortsatte og fandt en Guitarist Henrik og Trommeslager Søren- Keyboard Henning gik ud- så vi øvede på livet løs var nok lige lovlig meget tresser t mit temperament- men jeg var ik bedre kom jo m al mit shubidua men vi begyndte at få en del jo alle mulige sjove steder og Oles fine stemme gjorde vi ku lave godt kor -vores Guitarist Henrik gik ud og vi måtte søge og så dukkede Søren Riis op(tidligere Defilm.....

så dukkede Søren Riss op (tidligere Defilm) - uha så sku der strammes op på akorder og sæt-og anlæg men det var tiltrængt -Søren vores trommeslager fik nok - Sørens Riis gamle ven fra Defilm Lars Nygaard hoppede med og det var super vi begyndte at bli mere kritiske m lyden og rep fik et godt løft - Lars havde adgang t studie og meget spændende at ku arb med det - samtidig med at demoer blev rigtig fede (de fleste) - senere lavede Lars sit Real Farm studie på Møn Wow og vi havde virklig goe oplevelser og indspilninger der- det gav også flere jobs t EF - og vi udvidede nu m Keyboard Bent Ertner endelig- så ku numre bli endnu mere spændende det var rigtig fedt- selvfølgelig trak vi lidt i hver sin retning med hensyn til repertoire- det der vist ikke meget nyt i hahaha;)

2002-2005 nogle heavy år jeg blir skilt fra Hanne og senere gift med Eva og Lea kommer t verden Dec 03 - EF har en del jobs og vi er en del i Lars studie først hos cyberfarm og senere i hans fine studie på Møn på gården dernede et sted han indretter- virklig lækkert sted ----Jeg og Eva laver også optræden på min fars plejehjem- jeg prøver nogle gange på andre plejehjem- 80 procent sover mens jeg spiller haha måske er jeg bare kedelig -ja saan er der så meget  ...

EF var virklig et godt sammentømret band goe venner som også havde det godt socialt vi vidste alle hva vores rolle var i bandet og mega spændende når vi var i Lars Real Farm studie og lave fede Demoer det var rigtig fedt- men rep var og blev en blandet landhandel (halvdelen af numrene gab) og det var det jeg blev træt af ingen stil ingen rød tråd i repertoire de fedeste job var den private fest hvor folk bare ga den gas - og så ka det godt være vi blev hyret af UK ambasade 2 gange og sku spille i Oddfelow palæ og lign finere job men kors i røven hvor var det røvsygt haha slet ik mig- så jeg trak stikket og indspillede "jeg trækker stikket ud" som handler om noget helt andet- inspillede alt selv på stor HD recorder og udgav numret i 13 ;) er foreløbig lige løbet tør for blæk er nået t 2010-13 fortsætter nok en dag  der stadig historier i skuffen;)